Nummeropslag

Falsk bankansat i telefonen: Sådan gennemskuer du MitID-svindlen

Fra StoryCheck-teamet · 6 min. læsetid · Udgivet den 29. september 2026

En falsk bankansat er en svindler, der ringer og udgiver sig for at være fra din banks sikkerhedsafdeling, ofte med bankens rigtige nummer på displayet. Historien er, at din konto er i fare, og løsningen er altid, at du skal godkende noget i MitID, oplyse koder eller flytte pengene til en »sikker konto«. Det gør ingen bank: Hverken banken, politiet eller Skattestyrelsen beder dig nogensinde godkende med MitID eller overføre penge for at afværge svindel.

Sådan lyder opkaldet

Opkaldet er roligt og professionelt, og det er netop pointen. Finans Danmark beskriver det typiske forløb sådan: Svindlerne ringer og fortæller, at din bankkonto er hacket eller på anden måde kompromitteret, men at pengene kan reddes, hvis du hurtigt flytter dem til en sikker konto. Undervejs hører du typisk en eller flere af disse sætninger:

• »Vi har set en mistænkelig betaling på din konto.«
• »Du skal godkende i MitID, så vi kan stoppe den.«
• »Flyt pengene til en sikker konto, før de kriminelle når dem.«
• »Vi sender en medarbejder ud efter dit kort.«
• »Installer den her app, så kan vi hjælpe dig på skærmen.«
• »Det haster, så du må ikke lægge på.«

Varianten med en »medarbejder« ved døren kaldes falske bankbude. Den rammer især ældre: Ifølge Finans Danmark er ofrene overvejende over 70 år, og i fjerde kvartal 2025 registrerede bankerne 348 sager.

Hvorfor bankens nummer på displayet ikke beviser noget

Nummervisning kan forfalskes. Teknikken hedder spoofing, og den gør det muligt at ringe fra et helt andet sted, mens din telefon viser bankens eller politiets nummer. Borger.dk siger det ligeud: Du kan ikke stole på et telefonnummer. Siden en brancheaftale fra november 2022 kan banker, myndigheder og andre virksomheder hos de store danske teleselskaber få vigtige fastnetnumre spærret for opkald, der kommer ind fra udlandet. Det hjælper, men det dækker kun de numre, der er tilmeldt, så et kendt nummer på skærmen er stadig ikke et bevis.

Det beder din bank aldrig om

MitID-reglen, der stopper de fleste forsøg

MitID er din digitale underskrift. En godkendelse i appen kan åbne din netbank, bekræfte en overførsel eller et lån i dit navn, og derfor er det netop godkendelsen, svindlerne er ude efter. Reglen er enkel: Godkend kun i MitID-appen, når du selv lige har startet et login eller en betaling. Dukker der en anmodning op, du ikke selv har sat i gang, så afvis den, uanset hvem der har dig i røret. Læs altid, hvad du er ved at godkende, før du trykker, og del aldrig dit bruger-id, din adgangskode eller koder fra kodeviseren med nogen.

Har du godkendt eller overført? Gør det her nu

1. 1

   Ring til din bank med det samme

   Brug nummeret fra bankens app, hjemmeside eller bagsiden af dit kort, aldrig genkaldstasten. Jo hurtigere banken får besked, jo større er chancen for at stoppe en overførsel.

2. 2

   Spær dit kort

   Spær kortet i netbanken, hos banken eller hos Nets på 44 89 29 29 (Dankort, Visa/Dankort og Visa Electron) eller 44 89 27 50 (Mastercard og Visa).

3. 3

   Spær dit MitID

   Spær MitID på mitid.dk, eller ring til MitID support på 33 98 00 10 (hverdage kl. 8 til 20, weekend og helligdage kl. 10 til 16). Uden for de tider kan Cyberhotline på 33 37 00 37 hjælpe med at spærre MitID.

4. 4

   Opret en kreditadvarsel

   En kreditadvarsel på borger.dk er en markering i CPR, der beder långivere om at være ekstra forsigtige, før de giver lån eller kredit i dit navn.

5. 5

   Anmeld det til politiet

   Anmeld svindlen på politi.dk under digital kriminalitet (det kræver MitID, men der findes en særlig blanket, hvis dit MitID er spærret) eller på 114. Gem opkaldslisten, sms'er og kontoudtog.

Hvor udbredt er svindlen i Danmark?

Tallene kommer fra Finans Danmark, som samler bankernes opgørelser. Opkald er stadig den mest udbredte metode ved netbanksvindel: I andet halvår af 2025 talte bankerne godt 600 sager, hvor svindlerne ringede til ofrene og forsøgte at stjæle 31,9 mio. kr., og det lykkedes dem at få fat i 15,4 mio. kr. Fik du beskeden på sms i stedet for i telefonen, så læs sms fra ukendt nummer, og er det en »betjent«, der ringer, så læs falsk politi eller Skat i telefonen.