Nummeropslag

Boligsvindel: Tjek udlejeren, før du betaler depositum

Fra StoryCheck-teamet · 5 min. læsetid · Udgivet den 29. september 2026

Boligsvindel er, når en falsk udlejer får dig til at betale depositum eller husleje for en bolig, som vedkommende ikke ejer eller slet ikke har ret til at leje ud. Rådet fra både politiet og Lejernes LO er det samme: Betal ikke noget, før du har set boligen, tjekket, hvem der ejer den, og skrevet under på en rigtig lejekontrakt. Lav husleje, travlhed og en udlejer, der ikke kan mødes, er de klassiske tegn.

Sådan ser en falsk boligannonce ud

Svindlerne går efter dem, der har travlt: studerende op til studiestart, folk, der skal flytte for et nyt job, og alle, der har ledt længe uden held. Politiet og Lejernes LO peger på de samme advarselstegn:

• Huslejen er markant lavere end for tilsvarende boliger i området.
• Du skal betale depositum, før du har set boligen.
• Udlejeren kan ikke vise boligen frem, men vil gerne sende nøglerne, når pengene er overført.
• Der er travlt: »Der er ti andre interesserede, så du skal skrive under i dag.«
• Betalingen skal ske til en udenlandsk konto, via Western Union eller PayPal eller kontant.
• Udlejeren foreslår at handle uden om boligportalen for at »spare gebyret«.
• Du bliver bedt om et billede af dit pas eller andet ID, før der er en aftale.
• Du får at vide, at du ikke kan melde flytning til folkeregisteret på adressen.

Nye tricks: AI-billeder og lånte lejligheder

Lejernes LO advarede i august 2026 om, at svindlere nu bruger kunstig intelligens til at lave falske billeder og dokumenter, og at nogle lejer en lejlighed via Airbnb og bruger adressen i falske annoncer. Derfor er det ikke nok, at boligen findes, og at nogen kan lukke dig ind: Du skal også vide, at personen har ret til at leje den ud. Det gælder på boligportaler som BoligPortal, i Facebook-grupper og alle andre steder, hvor der annonceres med lejeboliger.

Hvad må en udlejer kræve i depositum og forudbetalt leje?

Lejeloven sætter et loft. Efter lejelovens § 59 må en udlejer ved lejeaftalens indgåelse højst kræve et depositum svarende til 3 måneders leje og derudover højst 3 måneders forudbetalt leje. Kræver udlejeren mere for en lejlighed eller et værelse, er det over lovens grænse og samtidig et advarselstegn. Lejekontrakter på fortrykte blanketter skal være autoriserede (lejelovens § 14), og den gængse standardkontrakt er Typeformular A. Lejernes LO eller en advokat kan læse kontrakten igennem, før du skriver under.

Sådan tjekker du udlejeren og boligen

1. 1

   Find ud af, hvem der ejer boligen

   Politiet anbefaler at tjekke ejeren via tinglysning.dk eller boligejer.dk, og Lejernes LO peger også på ois.dk. Navnet skal passe med udlejeren, med lejekontrakten og med navnet på postkassen og døren.

2. 2

   Se boligen, før du betaler

   Mød udlejeren på adressen, og se boligen indefra. Kan udlejeren aldrig mødes, er det ikke en bolig, du skal betale for.

3. 3

   Tjek nummer, mail og billeder

   Et privat nummeropslag viser linjetypen, landet og eventuelle offentlige spor, og en e-mail-søgning viser, om adressen er ny eller en engangsadresse. En udlejer »i Aarhus«, der skriver fra et udenlandsk VoIP-nummer, bør få dig til at stoppe op. Annoncens billeder kan du billedsøge, som politiet anbefaler, for at se, om de er hentet fra en anden annonce.

4. 4

   Betal sporbart

   Overfør kun til en dansk bankkonto, og kun efter fremvisning og underskrevet kontrakt. Gem kvitteringer og al kommunikation.

Tjekkene er til din egen tryghed som lejer. StoryCheck er ikke et kreditoplysningsbureau, og resultaterne må ikke bruges til beslutninger om ansættelse, kredit, forsikring eller bolig, for eksempel til at udvælge lejere.

Er du blevet snydt? Sådan reagerer du

• Kontakt din bank med det samme, og bed om at få overførslen stoppet.
• Anmeld svindlen til politiet på politi.dk eller på 114, og gem annoncen, beskederne og kvitteringerne.
• Rapportér annoncen til den boligportal eller gruppe, hvor du fandt den, så andre ikke bliver ramt.
• Har du sendt billede af pas eller andet ID, så opret en kreditadvarsel på borger.dk.
• Kontakt Lejernes LO for rådgivning om dine rettigheder.

Svindlere, der går efter boligsøgende, bruger de samme greb som i falske jobtilbud: travlhed, betaling på forhånd og krav om ID. Og kommer henvendelsen fra et nummer, du er i tvivl om, så læs Er dette nummer svindel?.