Falske jobtilbud på sms og WhatsApp: Sådan virker svindlen
Fra StoryCheck-teamet · 6 min. læsetid · Udgivet den
Et uopfordret jobtilbud på sms, WhatsApp eller Telegram, hvor du kan tjene gode penge på få minutters arbejde om dagen, er næsten altid svindel. Det ender typisk på én af tre måder: Du skal selv indbetale penge for at »låse op« for din løn, du skal sende billede af dit pas, dit CPR-nummer eller dit MitID, eller du skal tage imod penge og sende dem videre, hvilket politiet advarer om kan være hvidvask.
Sådan ser beskeden ud
Beskeden kommer fra et nummer, du ikke kender, ofte med en udenlandsk landekode, og afsenderen præsenterer sig som rekrutterer for et bureau eller et kendt firma. Tilbuddet er et fleksibelt deltidsjob hjemmefra, hvor du skal like videoer, give produkter stjerner eller anmelde hoteller, og lønnen lyder høj i forhold til indsatsen. Efter få beskeder bliver du sendt videre til en ny »kollega« eller »træner«, ofte på Telegram eller i en WhatsApp-gruppe.
Sådan foregår det ikke, når man får et rigtigt job i Danmark. Her søger du en stilling, går til samtale og får en kontrakt, og din arbejdsgiver indberetter din løn til Skattestyrelsen i eIndkomst. Et »job«, der foregår i en chat og betaler i kryptovaluta eller via en app, har ingen af delene. Disse tegn går igen:
- Du har ikke søgt jobbet, og ingen har set dit CV.
- Der er ingen jobsamtale, ingen kontrakt og intet navn på en rigtig arbejdsgiver.
- Lønnen er urealistisk høj for simple opgaver.
- Al kommunikation foregår i en chat-app, aldrig via en firmamail eller et firmanummer.
- Du skal betale noget, før du kan tjene noget.
Opgavesvindel: Derfor får du penge i starten
Den mest udbredte variant kaldes opgavesvindel. De første opgaver giver faktisk små udbetalinger, og det er bevidst: Pengene skal bygge tillid. Snart bliver du låst fast i en »kombinationsopgave« eller en »premium-opgave«, og for at komme videre og få din provision skal du selv sætte penge ind, ofte i kryptovaluta. Saldoen på platformen vokser, men den kan aldrig hæves, og der kommer hele tiden nye krav om gebyrer eller skat. Mønsteret er det, Det Kriminalpræventive Råd kalder forskudsbedrageri: Du betaler i forvejen for en fordel, du aldrig får.
Fire slags falske jobs, og hvad de reelt går efter
| Typen | Sådan lyder tilbuddet | Det reelle mål |
|---|---|---|
| Opgavejob | Like videoer, giv produkter stjerner eller anmeld hoteller mod provision | Dine egne indskud, ofte i kryptovaluta |
| Identitetstyveri | Send pas og CPR-nummer, og log ind med MitID for at blive »ansat« | Lån og konti oprettet i dit navn |
| Betalingsagent | Tag imod betalinger på din konto, og send dem videre mod en procentdel | Din konto til hvidvask, og du står med ansvaret |
| Forskud | Betal for kursus, udstyr eller registrering, før du kan starte | Et forskud, du ikke ser igen |
Pengemuldyr: når »jobbet« er at låne din konto ud
Den farligste variant for dig selv er den, hvor jobbet består i at tage imod penge og sende dem videre. Politiet advarer om, at kriminelle hverver hjælpere i Facebook-grupper, på Instagram og på gamingplatforme, og at de også henvender sig til folk på gaden og i nattelivet. Du bliver bedt om at låne din konto eller din MobilePay ud, hæve kontanter eller dele dit MitID. Ifølge politiet er hvidvask strafbart og kan give bøde, fængsel og en plet på straffeattesten.
Sig nej, også selvom det kun er »én gang« eller et mindre beløb. Politiet råder dig til aldrig at låne din konto ud, aldrig at hæve penge for fremmede og aldrig at dele dit MitID.
Sådan tjekker du et jobtilbud
- 1
Find virksomheden selv
Slå firmaet op i CVR-registeret på virk.dk, og find selv dets hjemmeside og telefonnummer. Kontakt virksomheden dér, ikke via nummeret i beskeden. Et rigtigt firma har et CVR-nummer, en adresse og et telefonnummer, du selv kan finde.
- 2
Tjek afsendernummeret
Et privat nummeropslag viser, hvilket land nummeret hører til, om det er en mobil-, fastnet- eller VoIP-linje, om det er aktivt på WhatsApp, og profilbilledet eller virksomhedsnavnet, når kontoens egne indstillinger gør dem synlige. En »dansk HR-medarbejder« på et udenlandsk VoIP-nummer hænger ikke sammen. Mere om det i WhatsApp-nummer opslag.
- 3
Betal aldrig for at få et job
En rigtig arbejdsgiver betaler dig, ikke omvendt. Krav om indskud, gebyrer, kursusbetaling eller kryptovaluta betyder, at du skal stoppe.
- 4
Del aldrig dit MitID
Dit CPR-nummer hører først hjemme hos en arbejdsgiver, når du har en rigtig ansættelse, og dit MitID skal ingen arbejdsgiver have. Politiet er klar: Udlevér aldrig dit MitID eller dit personnummer til nogen, du ikke ved, hvem er.
Et nummeropslag hos StoryCheck er til personlige formål, som at tjekke, hvem der skriver til dig. Resultaterne må ikke bruges til beslutninger om ansættelse, kredit, forsikring eller bolig, så en arbejdsgiver kan ikke bruge et opslag til at vurdere ansøgere.
Har du allerede svaret, betalt eller sendt dokumenter?
- Stop kontakten, og betal ikke flere »gebyrer«, uanset hvad der bliver lovet.
- Ring til din bank, hvis du har overført penge eller oplyst kortdata.
- Har du delt dit MitID, så spær det på mitid.dk eller hos MitID support på 33 98 00 10.
- Har du sendt billede af dit pas eller dit CPR-nummer, så opret en kreditadvarsel på borger.dk. Den beder långivere om at være ekstra forsigtige med lån i dit navn.
- Anmeld svindlen på politi.dk, hvor formularen også dækker telefon- og sms-svindel, og ring til Cyberhotline på 33 37 00 37, hvis du har brug for råd.
- Bloker og rapportér afsenderen i WhatsApp eller Telegram.
Mange af beskederne ligner hinanden på tværs af svindeltyper, så læs også guiden om sms fra ukendt nummer, der viser, hvordan du vurderer en besked, før du svarer.
Ofte stillede spørgsmål
Er det svindel, når et firma skriver til mig på WhatsApp om et job?
Næsten altid, når du ikke selv har søgt, og tilbuddet lover høj løn for simple opgaver. Seriøse arbejdsgivere starter ikke med en uopfordret chatbesked og beder dig aldrig betale for at komme i gang. Find selv virksomheden, og kontakt den via dens officielle kanaler.
Hvorfor fik jeg penge udbetalt, hvis det er svindel?
Fordi de første små udbetalinger er en del af fidusen. De skal overbevise dig om, at systemet virker, så du senere sætter større beløb ind. Når du skal indbetale for at få din »provision«, er det tid til at stoppe.
Kan jeg blive straffet for at tage imod penge for andre?
Ja, det kan du. Politiet advarer om, at hvis du tager imod penge og sender dem videre for andre, kan du medvirke til hvidvask, og det kan give bøde, fængsel og en plet på straffeattesten. Sig nej, og lån aldrig din konto ud.
Hvad gør jeg, hvis jeg har sendt billede af mit pas eller mit CPR-nummer?
Opret en kreditadvarsel på borger.dk, så långivere får besked om at være ekstra forsigtige med lån i dit navn. Hold øje med din Digital Post og dine konti, anmeld sagen til politiet, og ring til Cyberhotline på 33 37 00 37 for råd.
Relaterede guider
Find ud af, hvem der virkelig står bag
Et privat opslag tager cirka 60 sekunder. Personen får ingen besked.
Tjek nummeret nu